DEN742 Turbinetøsen

Endelig noget ordentlig sejlervejr, god vind og solskin. Det er stadig en fornøjelse at hive de knitrende sejl op, og alle fald, skøder mv. kører nærmest perfekt, så fra uge til uge kan der perfektioneres med f.eks. fokens højde over dækket.

Starten blev lidt kaotisk, og vi kom til at ligge i læ af de andre både på startlinien, fordi vi lå ved det læ mærke. Vi skulle bare have styret direkte ud langs Tarco, hvilket vi så gjorde og dermed kom godt afsted.

Vi sejler bane 5, som efter et par bøjer på kryds når ud til anduvningsbøjen. Vi er lige i hælene på den anden express Chip, og føler vi kan hente ham. Ved anduvningsbøjen skal der skiftes til spiler, og selv om det går godt med at få den sat, sidder den ikke lige i skabet. Vi sejler stærkt, og det ser ud til vi er i den foreste del af feltet, men Chip trække fra os.

Vi krydser op mod mærke 2, og nyder synet bag ud. Ved mærke 2 skal spileren op igen, men argh den er hægtet på i den forkerte side. Lettere tumultagtigt får vi alligevel skovlet spileren ud foran forstaget, og der kommer vind i spileren. Øjeblikkeligt kommer der fart i båden, og vi holder vores placering, mens vi forsøger ikke at ødelægge de små både fra første løbs vind alt for meget.

Vi kommer i mål som nogen af de første; det er vist første gang, så det er svært at dæmpe begejstringen. Og da der stadig er god plads til forbedringer, kan vi se frem til at prøve igen næste tirsdag.

I dag lykkes det os at gøre noget afgørende rigtigt. Som sædvanlig må vi trækkes med sommervejr…, men i dag er der let til frisk vind, som skulle passe bedre til vores bådtype.

Besætningen er næsten ny pga. grundbesætning skulle på arbejde. De nye gaster medbringer sejlglæde ved at skulle sejle en “jolle på 26 fod”. Efter at have sat sejl, blev startområdet udforsket på kryds og tværs for at indøve de første vendinger.

Taktikken for starten er at få styrbord-rettigheder, og af en eller anden årsag flasker starten sig optimalt, så vi kanonerer over startlinien i fuld fart, så det bemærkes blandt vore konkurrenter. Vi er også foran, meget.

Mens vi nyder successen, diskuteres banen livligt. De nye gaster kender ikke området, og selv om vi ligger godt, ender vi i vinddødt område ved Tarco, så vi alligevel ikke runder andet mærke som nummer 1 i løbet. Pis!

Slaget er ikke tabt, og vi forsøger at gå vore egne veje, for at kunne overhale de førende både. Sejlføringen er perfekt(…) og vi sejler da også hurtigere end de omkringliggende både, men altså ikke afgørende nok

Sejladsen evalureret, burde vi håndtere båden anderledes rutineret, og de vinddøde områder kan måske minimeres. Men sejlføringen var nær perfekt i dag.

Vi ender som nummer 13 overalt. Men hvis vi kan optimere og bygge videre dagens oplevelser, har vi fat i noget, som kan hente placeringer. En god dag på vandet.

Sommeren fortsætter, med deraf manglende vind. I starten er vi i vildrede, spiler eller ej. I startområdet kegler vinden rundt, og det synes ikke entydigt hvad sejlføringen skal være.

Starten går dog okay, men efter 75 hektiske meter dør vinden absolut. Konkurrenterne på Trine, en irriterende hurtig L-27 med pensionistrulleforsejl, ses dybt i øjnene. Der slynges kække kommentarer, som returneres lige så kækt, med håb om at kunne gøre håb til handling. Der stilles på alt, hvad man kan på sejlene, og med mellemrum samles et antal kattepoter på vandet til at drive båden frem. Efterhånden lykkedes det at komme rundt på banen i tålelig, men dog langsom fart. Vi må bare endnu engang konstatere, at letvejrssejlads ikke er vores styrke.

Sidst på banen stiger vindstyrken, og Turbinetøsen skyder frem og indhenter de nærmeste både. Vi må dog se i øjenene, at placeringen er absolut bagerst.

De nye baner, altså ændrede ruter ift. de senere år, har indlagt flere vendinger om bøjer tæt på mål. Hvis målet er at skabe spænding og aktivitet sidst på sejladserne, er det absolut lykkedes, godt set!

At denne sejlads skal ende med et kapløb med den lyseblå Granada 27, Bliss, om at komme sidst eller næstsidst i mål, huer os ikke. Den stigende vindstyrke på de sidste ben betyder, at vi “tordner” mod mål. Men benene er desværre for korte til, at vi kan indhente den tabte distance, og vi må desværre acceptere at komme sidst over målstregen .

Foråret er slået direkte over i sommer, med deraf manglende meteologiske evner til at skabe skyer og vind. Motoren skubber os ud på vandet, men efter starten ydes kun sporadisk belønning for vores forhåbninger og indsats. Mens solen kaster sine sidste stråler på det flade vand skiftes både til at få lidt fart, som kan bringe besætningernes mod lidt op, og bådene rundt på banen.

I og med bådene starter i 3 løb, udfolder der sig løbende et kapløb om at fange den sparsomme vind. I løbet udkæmpes kampe, båd mod båd, om placeringer og mulighed for overhovedet at gennemføre i den lette vind. I nuet kan man kun irriteres over, at større både i andre løb stjæler al vind og dræber ethvert momentum, hvilket bare kan noteres på den sorte liste.

Dagen i dag er bare ikke Turbinetøsens dag, og efter at have drevet for strømmen uden mål, startes motoren i det svindende aftenlys. Bedre held næste gang.

Tirsdag aften, som efter mere end 1 uge med høj sol, afslutter en regnfuld dag, og synes ekstremt fugtig og mørk i tågedisen.

Turbinetøsen og besætning er i hopla, for endelig skal vi ud på banen og give de øvrige både kamp til stregen. Tøsen er frisket op med hvid bundmaling og næsten nye Edman-sejl, som knitrer som pergament. Faldene i masten er tjekket med lommelygte og øjemål for snoninger inden i masten; så må vi se om det er nok, eller der virkelig skal nye fald til, før det muligt at hive bl.a. spileren op uden superkræfter.

Vi er ikke mange både på vandet, men det er også tidligt på sæsonen. Der er nye “løb”, nye baner og nye startprocedurer. Det hele beskrevet på papirer, som først udleveres 1 time før start. Det er da utroligt (!!!) at reglerne ikke kunne vises på klubbens hjemmeside i god tid, så vi har en chance for at lære dem at kende inden start.

Vi er stadig i 2. løb, så vi kan snigkigge på startproceduren, som skulle være efter de officielle danske kapsejladsregler. Dvs. skud på 5 og 4 minutter før start, horn 1 minut før og skud ved start. Nemt at synkronisere uret, og vær-nu-klar-horn inden start. Fint!

Vi fik en god start, forrest næsten på linie med Chip, men Chip havde dog mere fart på. Og efter kort tid lå vi stille i ingen vind. Efter nogen tid kom der lidt vind, så døde den, så lidt vind igen, og så døde den igen. Undervejs rundt på banen blev vi overhalet af de fleste, som altså er bedre end os i ingen vind.

Trods en kort bane, bane 6, bliver banen kortet af. Inden sidste mærke er vi bagerst, og forsøger at komme til at overhale folkebåden Lif. Det lykkes ikke, før Lif vælger at udgå, sikkert pga. de nærmer sig tidsgrænsen på 3 timer. Vi stævner dog mod mållinien, og får et lille pust det sidste stykke. Tilsyneladende kommer vi i mål 9 sekunder inden tidsgrænsen, og vi føler os ret heldige at nå det. Lidt regning på minutterne fortæller dog, at vi havde 15 minutter mere. Men vi blev sidst, bortset fra de 2 både der udgik, og alle de som ikke stillede til start.

Gennemkolde fik vi bjerget sejlene og tøffede i havn i mørket. Vi håber på mere fart og action i næste uge.

Update:
Jeg har nu fundet reglerne på klubbens hjemmeside. Beklager min kritik, hvis de har været der længe (?).

Så er det et år siden Turbinetøsen kom til Nyborg. I bakspejlet har det været en forrygende sæson, med et væld af lærdom og gode oplevelser. Men mere vil have mere, og efter at have ligge i dvale i de koldeste måneder, spirer lysten til at komme i gang igen.

17. februar var der generalforsamling i Express Klub Danmark, hvor bestyrelsen blev genvalgt og suppleret med nye kræfter, bl.a. undertegnede som rorsmand på klubbens hjemmeside. Ligeledes blev årets kommende sejladser diskuteret, og det anbefales at expresserne deltager på Fyn Cup fra Bogense, selvfølgelig i DM/klassemesterskab i Kerteminde, og så vidt muligt i andre fælles sejladser i Jylland, omkring Fyn og Sjælland/Sverige. Turbinetøsen sigter først og fremmest på Fyn Cup og DM.
I 2009 satses på at DM skal blive et ægte DM med godkendelse af DS, og hele møllen med certificerede dommere, mange deltagere osv.

Selv om vinden rusker koldt i presenningen og vandet ofte står faretruende højt i havnen, er det tid for at begynde klargøring af Turbinetøsen. Vi skulle gerne være med fra første skud i år.
Heldigvis bærer sidste års slid frugt, så det kun er lidt opfriskning af bundmaling og gelcoat der skal til for at blive klar.
Riggen skal også gås efter, og måske skal de stramme fald bare skiftes ud. Faldene skal i hvert fald testes inden masten kommer op på båden. Måske kan vi også finde nogle nye klude til tøsen ?

Besætningen samles efter velfortjent sommerferie, alle er ivrige efter at komme i gang igen. Vinden er sydøstlig, så vi beslutter at sætte storsejlet ved pælene, og så liste ud til start i god tid. Turbinetøsen ligger 2. plads ved broen mod land, så der er altid lidt panik, når vi skal afsted, især hvis der er godt med vind. I aften er ingen undtagelse, for tøsen nægter at accelerere på de sædvanlig 2 meter, inden havnegaden indsnævres af pælene. Efter lidt hiven i pælene kommer der lidt vind i sejlet, og så tordner båden fremad, desværre mod broen og en sagesløs lyseblå broligger. Mangt et øjenbryn hæves omkring os, og gode råd fyger os om ørerne, som i situationen er noget forvirrende, men sikkert velmente.

Vi lister os ud til start uden yderligere uheld, og formår at placere os godt foran startlinien. Rorsmanden opfatter ikke lige, at vores startur går forkert (12 sekunder), så vi får en lidt sløv start, men krydser dog linien som cirka nr. 3. Vi kan ikke ræse mod den røde bøje som vi plejer, der er modvind, men må krydse os frem, og forsøge at holde os fri af “dårlig luft”. Vi kommer godt afsted mod 2. bøje og klarer os godt mod de sædvanlige kendinge, godt hjulpet af vores TA-tid. Vi hiver lærdom fra foråret frem, og begynder at lægge en egentlig taktik, og kan forudse spilersejleds et par ben fremme. I mellemtiden må vi lede efter den næste bøje, som er noget nøgen uden flag.

Med vinden næsten fra agten skal spileren op, så vi gør klar i god tid. Rundt om mærket sættes spileren i adstadigt tempo. Faldene går meget tungt, så der skal en sumobryders vægt til at hive spileren op. Det går nu rimeligt, og kun et par krydsede skøder kan ødelægge tegningen. Omkring os ses hvor galt det kan gå, en spiler viklet om forstaget, så vi koncentrerer os om at halse efter dem, som snart er langt fremme. Spileren tages ned, igen med hjælp fra omtalte sumobryder, og spileren pakkes, mens vi sejler nærmest halvvind mod Slipshavn.

Endnu engang sættes spileren, nu med stil, man har lært et og andet ved klassemesterskabet ved Thurø, og vi formår at holde vores placering resten ad vejen rundt om den røde bøje og i mål. Men da folkebåden Pioto endnu engang slår os på målstregen, ved vi at vores placering ikke er i top.

Dagens sejlads var ikke den bedste. Den efterfølgende evaluering finder dog lyspunkter, vi gør det rigtige bare for langsomt, og faldene kigges efter til weekenden, så vi kan sigte mod næste sejlads. Inden da skal den lyseblå broliggers ejer lige kontrollere for eventuelle skader, ikke så godt.

26. juni er sidste tirsdagssejlads i forårssæsonen, men for Turbinetøsen er det også sidste kapsejlads inden Klassemesterskab 2007, så de sidste forberedelser og øvelser skal udføres i aften. Poul, som skal sejle med ved klassemesterskabet, er mødt op for at lære os og båden at kende.

I aften står regnen lige ned i tykke stråler, så rundt omkring på broerne besluttes, at i aften skal der ikke sejles. Vi skal jo træne, så sejlertøjet lynes helt op, og der gøres klar til sejlads.

Der er næsten ingen vind, så sejlene sættes ved broen. Men næsten ingen vind er nok til, at vi ikke kan komme fri af pælene, så motor og arme må arbejde hårdt for at få os ud. Ikke videre fikst.

Vel ude på vandet må vi konstatere, at vi er rimelig alene. Efter nogen tid dukker de rå sejlere dog op, og der aftales kapsejlads i 1 løb, med start og mål efter mærker på land. Inden starten går klarer vejret op, og med blå himmel med skyer kommer også lidt vind.

Vi starter for spiler og kommer rimelig godt afsted fremme i feltet. Den røde bøje rundes for spiler, og vi kan nå den næste uden at skulle bomme over. Men her stopper festen så også, for vi får ikke spileren hevet ned i tide. Der er tvivl om hvilken vej vi skal, og imens ligger vi noget ned, til stor overraskelse for de omkringliggende både. Til sidst bliver spileren dog flået ned i posen, og vi kan fortsætte banen rundt på kryds.

Da vi sejler i 1 løb kan vi holde øje med de mindre både undervejs og lure på deres taktik og fejl. Vi synes selv det går godt, og vi ræser forbi folkebåden Pioto og kommer også i mål før bl.a. Ilsøe m.fl. Men da tiderne bliver regnet ud efter TA-mål, er Pioto vinder overalt og vi må tage sidstepladsen. Eneste trøst er, at vi er foran de 23 både, som blev i havn.

Vi lærer noget ved hver sejlads. Aftenens aha-oplevelse var, at vi kan sejle tættere til vinden og måske spare et kryds, ved at flytte vægten til læ side og derved får mere krængning. 

Dommertjansen går på skift, så alle i samme løb skal være dommere i løbet af sæsonen. Det plejer at passe med, at store både er dommere på skift det ene år, og små både er dommere på skift det andet år. Og i dag var altså dagen, hvor Turbinetøsen var udtaget til at være dommere.

Tjansen indebærer, at man skal udlægge bøjer til startlinie fra motorbåd, vælge en bane efter vindstyrke- og retning, forestå starterne og måltagning, samt brygge et par kander kaffe.

Det var rigtigt sommervejr med fladt vand, så bøjerne blev lagt ud uden problemer. For at få et krydsben, måtte det være bane 1, såfremt vinden ikke flovede. I så fald måtte bane 0 sættes ind. Banenr. vises på skilt ved dommerens placering ved startlinien i land.

Der skal skydes varselsskud 6 og 5 minutter før første start, og ved selve første start, som derefter samtidig er tegn til næste starts startprocedure. Vi var udgået for patroner til pistolen, så trykflaskehornet måtte i brug. I øvrigt er flagene startsignal; horn og knald er kun ekstra og vejledende.

Hvis man ikke kender startproceduren, lærer man den nu. Men reglerne var studeret hjemmefra, så ingen panik. Bjarne var også trådt til som hjælper for "de nye", så alt forløb glat og rutineret. 

Den gode oversigt over feltet, giver også et godt blik for det taktiske spil i bådenes placering foran startlinien, som skal afpasses dagens aktuelle forhold.

I dag er vinden let, så de fleste fik en langsom start langt fra startlinien, så der var end ikke tilløb til en tyvstart, tværtimod. Alle både kom godt afsted, og fra land så det ud til at være en god sejlads med nogen vind og udfordrende ben.

Men selv om det var en kort bane på 4,6 sm, nærmede mange både sig tidsgrænsen på 3 timer. Eneste folkebåd i aften, Pioto, overskred desværre tidsgrænsen med 3 minutter og 10 sekunder og udgik dermed. De øvrige bådes tider blev noteret sammen med bådenes kapsejladsnummer, som skal holdes synligt på en træplade, når mållinien passeres.

Birthe har meldt sig som gast, og Flemming deltog, foreløbigt som Pro Coach, og da den øvrige besætning mødte fuldtalligt til Tirsdagssejlads var vi 5 mand m/k i Turbinetøsen. Endelig rimeligt god vind, så sejl blev gjort klar og vi tøffede ud til startområdet for motor. Sejl blev sat, og vi stevnede ud på fjorden, men indledende bemærkninger på kryds og tværs, for at lære hinanden at kende, og for at opdatere med seneste oplevelser fra livet i land.

Således opmuntret, blev kursen sat ud mod Slipshavn. Vi var i god tid, og skulle lige afprøve spileren, nu hvor ekspertisen og mandskabet var til stede. Som sagt god vind, så selv om stage, skøder og hal var sat korrekt, sprang spileren ikke op hvor den skulle, og hurtigt opstod en lettere farlig situation, hvor spileren stod godt spilet, men sidelæns, som den nu ville, og mandskabet råbte beskeder efter bedste evne. Da vi nærmede os muslingebanken foran Slipshavn, egentlig med god fart, besluttede rorsmanden Flemming at lade spileren gå.

Kommandoen "knap gajen af" blev råbt gentagende gange, men ingen andre synes af forstå kommandoen. Frank var på dæk, og til sidst blev kommandoen omsat til knap spilerstagen af, og således gjort stod spileren nu endnu flottere ud til siden, godt hjulpet af at spilerhalet var solidt sikret med et 8-talstik. Muslingebanken og en grøn bøje nærmede sig faretruende stærkt, og en overgang synes at være optakt til panisk stemning, og så alligevel ikke.

8-talstikket blev løst op, mens spileren blev trukket ind med hånden, og spileren gik frit. Et held eller superkræfter, at det kunne lade sig gøre. Et blik på uret fortalte, at starten nu var nært forestående, og vi befandt os midt på fjorden. Ups! Roret blev tvunget om, og kursen sat på startlinien. Men ak, startlinien var langt væk.

Stemningen var lettere nedbøjet, men vi skulle jo afsted, så selv om starten gik, mens vi endnu var langt væk, blev der koncenteret om at vende startlinien korrekt, og så ellers om at komme afsted. Ca. 4 minutter efter de øvrige i 2. løb, men dog inden 3. løb Selvfølgelig satte enkelte konkurrenter spiler, men vi havde vist sat spiler nok for i dag.

Vi synes selv, vi avancerede i feltet, og de gode ben på kryds gjorde godt. Der var endelig noget, som vi kunne. Men vi kunne forudse endnu et spilerben, så selv om spileren var gemt nederst i lukafet, blev skøderne sat igen, så vi var klar, hvis nu… Mærket blev rundet, og spileren blev sat, og efter adskillige justeringer, og skøder, der var kommet under søgelenderet eller fogskøderne, blev knappet af og på. Det lykkedes dog efterhånden at få fart i båden, og tømreren i Granada’en blev næsten indhentet.

Næstsidste ben var et krydsben, hvor der blev brug for at gå tæt til vinden. Det er vi jo gode til, især i dag med god bøffevægt fra besætningen. Så efter et par kryds var vi ret efter tømreren i Granadaen. Han forstod dog at skære op, så vi ikke kunne komme forbi. I et gunstigt øjeblik kunne vi dog slå bagom, og var på væk i et nu, på vej mod mållinien.

Vi havde god fart mod mållinien, og undgik behændigt at få læ fra skorstenene fra Tarco, og gik flot i mål. Tømreren kom ind næsten et minut efter os, så humøret var højt ombord. Efterfølgende må vi erkende, at han havde bedre tid en os pga. bedre måltal, men han var heller ikke 4 minuter bag efter

Det må siges, at være en oplevelsesrig sejlads, og lærerig. Der er et par begreber, navne og teori som skal studeres, men besætningen kom styrket ud af aftenens sejlads. Det tegner godt!