Et skævt smil

Sejladser Tilføj kommentar

Ja, vi blev klar til kapsejlads. Men hvilken en…

Turbinetøsen har fået ny bådplads, efter eget ønske, da den nye nummerering af bådpladser på bro 1 nærmest flytter os på land. Den nye plads passer perfekt i både længe og bredde af båsen, og der er vand under kølen, en ny fornemmelse.

Vanterne blev strammet efter mål med den nye rigspændingsmåler. Det er helt vildt, så meget der skal strammes. Sallingshornene sad helt skævt, ingen ved hvorfor, så de måtte justeres på øjemål fra en anden bro. Øjet altså.
Diverse liner og fald blev finpudset og udskiftet, og spilerstageholderen på bommen fik et par nye solide popnitter.

Det lykkedes at skrabe en besætning sammen til dagens sejlads. I fineste solskin og rimelig vind, til at starte med.
Starten gik, og med lidt tumult de første meter kom vi godt afsted. Spileren blev sat næsten uden problemer, og ud det gik på bane 3 mod mærke 2. Ved mærket blev vi opmærksomme på, at omsejlingsretningen var ændre ift. sidste år, så mærke 2 blev vendt 2 gange. På vej til næste de mærker blev omsejlingsretningen diskuteret bådene imellem, og de fleste var forvirrede.

Spileren blev sat igen på 3. ben og der kom god fart i båden. Vindes døde med mellemrum, så spileren måtte bommes et par gange før mærket. Vi sejlede lidt vore egne veje for at fange vind. Tilsyneladende gav det gode resultater, og vi avancerede i løbet.

De sidste mærker blev rundet, mens vi rådvilde studerede om de øvrige både gjorde som vi. Det gjorde de fleste, men nogle tog også den korte vej uden at runde bøjerne. Måske kan det forsvares i henhold til de forvirrende omsejlingsretninger, men det så mærkeligt ud.

Men vi kom i mål efter en god sejlads med både fart og god “boat handling”. Så efter at at have pakket båden igen (hvordan er det liiiige det sejl skal rulles…), synes vi at en moleøl var fuldt fortjent.

Således opstemt kan skipper med mere ro i sindet se frem til endnu en god sejlsæson. Mht. gaster, så arbejdes der på, at få en gast fløjet ind fra Portugal. Mere herom senere.

Læg en besked

N.Design Studio
Indlæg RSS Kommentarer RSS Log ind