Skipper Smøl

Sejladser Tilføj kommentar

Meget travltEndelig er vinteren slut, og foråret viser sig med nogle gode uger med sol og varme. Turbinetøsen er klargjort med nænsom hånd, og bør være i topform, eller næsten.

De planlagte forbedringer på mast og rig bliver ikke til noget, da tiden pludselig løber ud og forhandlerne af båddele ikke er til nogen hjælp, nærmest tvært imod. Man skal genkende de ønskede dele ud fra et lille billede i et katalog, og man skal bladre i 5-10 kataloger uden brugbar indholdsfortegnelse, for at se om der er alternativer. De omtalte forhandlere har aldrig hørt om delene, og kan kun hjælpe, hvis man selv har fundet løsningen i et katalog… Men efterhånden har jeg spurgt så mange, at det lysner i min øverste etage, så forbedringerne kan udføres, når der er sparet tid og penge op.

5. maj er 1. kapsejladsaften. Trods god vilje er Turbinetøsen ikke helt klar, og eneste undskyldning er en travl hverdag og et par konfirmationer. En stormvarsel letter lidt på samvittigheden, men da kapsejladsen skydes i gang, er det det fineste vejr. Så starten nydes fra land, og det var så det!

Ydermere viser det sig, at skipperen ikke har styr på sin besætning, så vi ikke er besætning nok til at sejle. Vi er ikke de eneste i samme situation, så der udveksles navne og telefonnumre på mulige gaster på kryds og tværs.

Er vi klar til næste sejlads? Ja, vi er!

Læg en besked

N.Design Studio
Indlæg RSS Kommentarer RSS Log ind