Puha, så er der vind nok

Sejladser Tilføj kommentar

Selv i havnen piber vinden i riggen. Solen skinner, men vinden står hårdt fra sydøst, og ikke mange sjæle bevæger sig på havnen. Vi tøjrer sejlene og går ud for motor, som sædvanlig i denne sæson. Sejlene flås op, og straks er vi på; det er umuligt at gemme sig i det vejr.

Første start går uden at vi næsten bemærker det. Det er svært at høre skud fra land. Cirka ved vores startprocedures start, er vi klar ved starturet, og vi formår at starte uret præcist på de 5 minutter. Herefter er det dog en kamp at krydse rundt i startområdet, da enhver vending ubarmhjertigt sker for fuld vindstyrke.

Vi er ikke mange på banen, og selv om der er god plads, kommer vi for sent over stregen, men stadig som nummer 3. Det er bane 5, samme som sidst, men med fuld fart “knækker” vi kun over tilskynnet af Trine, der er ved at vædre det røde fyr pga. os. Derved går det op for hele besætningen, at den første grønne bøje udenfor havnen udgør første ben. Peter i Impala 27 er ikke så heldig således at blive vækket, så han ræser ud på fjorden, dermed vender vi den grønne bøje som nr. 2 i vores løb…

Nordbøje og derefter grøn bøje ved indsejlingen til Lindholm udgør de næste ben, som besejles i stormløb. Derefter på lens om rød bøje, hvorefter vi går efter at få læ under Slipshavn, på vej ud mod midtfarvandsbøjen.
På vejen mod Slipshavn udføres studier i holdninger til “lavt vand” og “kanten”. Er der lavt vand på grænsen, eller 1 meter vand før grænsen. Og skal man gå ud fra, at der er store sten på kanten ?
Rorsmanden kører konservativt, og vi tager 3 vendinger på vejen mod Slipshavn, med deraf sandsynlige tab. Det er vist her 10 års erfaring på fjorden tæller…

Vi sejler nu i åbent hav mod midfarvands- (anduvnings-) bøjen. Vi lukker nedgangen ned til salonen, da der er meget høje bølger, og vi ønsker ikke at gå ned på en sindsyg bølge. Ret efter åbner den foreste luge sig op for vinden; den er slet ikke skruet til! En mand kæmper sig gennem en salon, hvor ALT er væltet ud fra skabene, og får lugen lukket til, med tilhørende knups på vejen.

Vi vender som næstsidste båd om midtfarvandsbøjen, kun Baryl fra næste løb er bag, ikke godt. Vores forsejl “hænger i gardiner”, men kan det virkelig være årsagen i det vejr? Mod flag 1 kører vi på lens. GPS’en svinger mellem 4,5 og 9,7 knob, afhængig af om vi skubbes af en bølge. 9,7 er hurtigt, men som sindsyge sejlere burde vi måske have sat spileren på det ben ?

Mod flag 2 er fok i top, og vi kører halvvind mod flag 2. Vi er noget bag ud stadig, men henter gradvist.
Efter flag 2 er det nærmest lens i mål. Som sædvanlig kunne vi have hentet placeringer, hvis benene havde være længere. Vi må til at være mere vågne efter starten.

Vi ender som nummer 7 ud af 12 overalt, hvor folkebådene ikke uventet er i front. Egentlig god placering. Det er dog en gåde, hvordan den L-27, Trine, kan sejle så godt ift. os, bortset fra at de må være dygtige…

Læg en besked

N.Design Studio
Indlæg RSS Kommentarer RSS Log ind