DEN742 Turbinetøsen

Vejret er nogenlunde som i sidste uge, solrigt og blæsende, men da vinden kommer fra vest er vandet helt fladt. Vi går, efter nogen diskussion, efter det bagbord mærke i dag. I starten kommer vi til at ligge nummer 3 ved mærket, og kan højlydt undres over, at Chip kan komme så tæt på linien uden at tyvstarte …

Det er bane 0, som via mærke 2 går direkte til anduvningsbøjen. Der kommer god fart i båden, og det lykkes at holde de omkringliggende både bag os, og endda at trække lidt fra dem. Efter runding af anduvningsbøjen går det mod mærke 1 nede ved Kajbjerg. Dette ben er en fornøjelse at sejle, når man er foran i feltet. Der er ro på, man kan studere de aller foreste, og nyde synet bag ud, hvor også de store både melder sig. Det er dog svært at se mærke 1, så kursen bliver korrigeret nogle gange. Der måtte også lige et par kryds til, før vi kunne runde mærket på lovlig vis.

Det går rundt om den store grønne lysbøje, og skulle derefter mod den røde. Det kneb dog med at huske alle de bøjer (!), så kursen blev lagt mod nordbøjen. Det viste sig dog at være nærmest en fordel, da vi slap for så mange vendinger mod den røde bøje.

Kompasbøjerne bliver rundet i fin stil. Rutinen er indtruffen, og vinden løjer en smule. Den grønne styrbordbøje foran havnen skal vendes som den sidste, og vi må konstatere at vi ikke når Chip (Albin Express) og Freetime (Impala 27), men ellers er vi rimelig godt fremme i feltet. Rosita (Larsen 28) når lige i mål foran os, da vi må slå et slag for at komme over stregen, men pga. bådenes mål er vi alligevel minutter foran dem i regnskabet.

Vi ender som henholdsvis nummer 4 i løbet og nummer 7 overalt, men til forskel fra andre sejladser er der mange (18 både) til start denne aften, så der er mange bag os. Og Freetime når ikke at pakke båden før vi er kommet ind …

Endnu en solskinsdag på fjorden. Besætningen er fuldtallig i dag, og alle er opsat på at give den gas. Det sædvanlige rutine med at tøffe ud af havnen for motor, sætning af sejl og vurdering af om “den der spiler” skal op i dag gennemføres. Det er bane 7 med rimelig hård vind fra nordvest, så ingen spilerstart. Vi sejler frem og tilbage ved styrbord mærke, som er rorsmandens favoritmærke. Med 1 ½ minut til start skal vi lige lave den sidste runde, men kan ikke vende tilbage til startlinien, da Gaia fra næste løb allerede nu vil frem til startlinien og kigge. Således knotne starter vi, nu noget forsinket.

De første ben klares i fin stil, og da vi når til at skulle ud at runde anduvningsbøjen har vi hentet noget af det tabte. Bølgerne er rimelig høje, og der er med korte mellemrum nogle voldsomme pust. Disse pust er meget lokale, så vi kan se på bådene foran hvornår vi cirka kommer til at ligge ned.

Trods den hårde vind runder vi nogenlunde perfekt ved anduvningsbøjen. Det er godt vi er 4 mand i båden, da der er brug for alle arme og kræfter. Herfra går det direkte i mål. Vi kommer i mål med den forreste gruppe, men pga. vore mål ender vi et stykke længere nede på listen. Men en sjov sejlads hvor der var god mulighed for at bruge både krop og snedighed.

Selv i havnen piber vinden i riggen. Solen skinner, men vinden står hårdt fra sydøst, og ikke mange sjæle bevæger sig på havnen. Vi tøjrer sejlene og går ud for motor, som sædvanlig i denne sæson. Sejlene flås op, og straks er vi på; det er umuligt at gemme sig i det vejr.

Første start går uden at vi næsten bemærker det. Det er svært at høre skud fra land. Cirka ved vores startprocedures start, er vi klar ved starturet, og vi formår at starte uret præcist på de 5 minutter. Herefter er det dog en kamp at krydse rundt i startområdet, da enhver vending ubarmhjertigt sker for fuld vindstyrke.

Vi er ikke mange på banen, og selv om der er god plads, kommer vi for sent over stregen, men stadig som nummer 3. Det er bane 5, samme som sidst, men med fuld fart “knækker” vi kun over tilskynnet af Trine, der er ved at vædre det røde fyr pga. os. Derved går det op for hele besætningen, at den første grønne bøje udenfor havnen udgør første ben. Peter i Impala 27 er ikke så heldig således at blive vækket, så han ræser ud på fjorden, dermed vender vi den grønne bøje som nr. 2 i vores løb…

Nordbøje og derefter grøn bøje ved indsejlingen til Lindholm udgør de næste ben, som besejles i stormløb. Derefter på lens om rød bøje, hvorefter vi går efter at få læ under Slipshavn, på vej ud mod midtfarvandsbøjen.
På vejen mod Slipshavn udføres studier i holdninger til “lavt vand” og “kanten”. Er der lavt vand på grænsen, eller 1 meter vand før grænsen. Og skal man gå ud fra, at der er store sten på kanten ?
Rorsmanden kører konservativt, og vi tager 3 vendinger på vejen mod Slipshavn, med deraf sandsynlige tab. Det er vist her 10 års erfaring på fjorden tæller…

Vi sejler nu i åbent hav mod midfarvands- (anduvnings-) bøjen. Vi lukker nedgangen ned til salonen, da der er meget høje bølger, og vi ønsker ikke at gå ned på en sindsyg bølge. Ret efter åbner den foreste luge sig op for vinden; den er slet ikke skruet til! En mand kæmper sig gennem en salon, hvor ALT er væltet ud fra skabene, og får lugen lukket til, med tilhørende knups på vejen.

Vi vender som næstsidste båd om midtfarvandsbøjen, kun Baryl fra næste løb er bag, ikke godt. Vores forsejl “hænger i gardiner”, men kan det virkelig være årsagen i det vejr? Mod flag 1 kører vi på lens. GPS’en svinger mellem 4,5 og 9,7 knob, afhængig af om vi skubbes af en bølge. 9,7 er hurtigt, men som sindsyge sejlere burde vi måske have sat spileren på det ben ?

Mod flag 2 er fok i top, og vi kører halvvind mod flag 2. Vi er noget bag ud stadig, men henter gradvist.
Efter flag 2 er det nærmest lens i mål. Som sædvanlig kunne vi have hentet placeringer, hvis benene havde være længere. Vi må til at være mere vågne efter starten.

Vi ender som nummer 7 ud af 12 overalt, hvor folkebådene ikke uventet er i front. Egentlig god placering. Det er dog en gåde, hvordan den L-27, Trine, kan sejle så godt ift. os, bortset fra at de må være dygtige…