DEN742 Turbinetøsen

Endelig noget ordentlig sejlervejr, god vind og solskin. Det er stadig en fornøjelse at hive de knitrende sejl op, og alle fald, skøder mv. kører nærmest perfekt, så fra uge til uge kan der perfektioneres med f.eks. fokens højde over dækket.

Starten blev lidt kaotisk, og vi kom til at ligge i læ af de andre både på startlinien, fordi vi lå ved det læ mærke. Vi skulle bare have styret direkte ud langs Tarco, hvilket vi så gjorde og dermed kom godt afsted.

Vi sejler bane 5, som efter et par bøjer på kryds når ud til anduvningsbøjen. Vi er lige i hælene på den anden express Chip, og føler vi kan hente ham. Ved anduvningsbøjen skal der skiftes til spiler, og selv om det går godt med at få den sat, sidder den ikke lige i skabet. Vi sejler stærkt, og det ser ud til vi er i den foreste del af feltet, men Chip trække fra os.

Vi krydser op mod mærke 2, og nyder synet bag ud. Ved mærke 2 skal spileren op igen, men argh den er hægtet på i den forkerte side. Lettere tumultagtigt får vi alligevel skovlet spileren ud foran forstaget, og der kommer vind i spileren. Øjeblikkeligt kommer der fart i båden, og vi holder vores placering, mens vi forsøger ikke at ødelægge de små både fra første løbs vind alt for meget.

Vi kommer i mål som nogen af de første; det er vist første gang, så det er svært at dæmpe begejstringen. Og da der stadig er god plads til forbedringer, kan vi se frem til at prøve igen næste tirsdag.

I dag lykkes det os at gøre noget afgørende rigtigt. Som sædvanlig må vi trækkes med sommervejr…, men i dag er der let til frisk vind, som skulle passe bedre til vores bådtype.

Besætningen er næsten ny pga. grundbesætning skulle på arbejde. De nye gaster medbringer sejlglæde ved at skulle sejle en “jolle på 26 fod”. Efter at have sat sejl, blev startområdet udforsket på kryds og tværs for at indøve de første vendinger.

Taktikken for starten er at få styrbord-rettigheder, og af en eller anden årsag flasker starten sig optimalt, så vi kanonerer over startlinien i fuld fart, så det bemærkes blandt vore konkurrenter. Vi er også foran, meget.

Mens vi nyder successen, diskuteres banen livligt. De nye gaster kender ikke området, og selv om vi ligger godt, ender vi i vinddødt område ved Tarco, så vi alligevel ikke runder andet mærke som nummer 1 i løbet. Pis!

Slaget er ikke tabt, og vi forsøger at gå vore egne veje, for at kunne overhale de førende både. Sejlføringen er perfekt(…) og vi sejler da også hurtigere end de omkringliggende både, men altså ikke afgørende nok

Sejladsen evalureret, burde vi håndtere båden anderledes rutineret, og de vinddøde områder kan måske minimeres. Men sejlføringen var nær perfekt i dag.

Vi ender som nummer 13 overalt. Men hvis vi kan optimere og bygge videre dagens oplevelser, har vi fat i noget, som kan hente placeringer. En god dag på vandet.

Sommeren fortsætter, med deraf manglende vind. I starten er vi i vildrede, spiler eller ej. I startområdet kegler vinden rundt, og det synes ikke entydigt hvad sejlføringen skal være.

Starten går dog okay, men efter 75 hektiske meter dør vinden absolut. Konkurrenterne på Trine, en irriterende hurtig L-27 med pensionistrulleforsejl, ses dybt i øjnene. Der slynges kække kommentarer, som returneres lige så kækt, med håb om at kunne gøre håb til handling. Der stilles på alt, hvad man kan på sejlene, og med mellemrum samles et antal kattepoter på vandet til at drive båden frem. Efterhånden lykkedes det at komme rundt på banen i tålelig, men dog langsom fart. Vi må bare endnu engang konstatere, at letvejrssejlads ikke er vores styrke.

Sidst på banen stiger vindstyrken, og Turbinetøsen skyder frem og indhenter de nærmeste både. Vi må dog se i øjenene, at placeringen er absolut bagerst.

De nye baner, altså ændrede ruter ift. de senere år, har indlagt flere vendinger om bøjer tæt på mål. Hvis målet er at skabe spænding og aktivitet sidst på sejladserne, er det absolut lykkedes, godt set!

At denne sejlads skal ende med et kapløb med den lyseblå Granada 27, Bliss, om at komme sidst eller næstsidst i mål, huer os ikke. Den stigende vindstyrke på de sidste ben betyder, at vi “tordner” mod mål. Men benene er desværre for korte til, at vi kan indhente den tabte distance, og vi må desværre acceptere at komme sidst over målstregen .

Foråret er slået direkte over i sommer, med deraf manglende meteologiske evner til at skabe skyer og vind. Motoren skubber os ud på vandet, men efter starten ydes kun sporadisk belønning for vores forhåbninger og indsats. Mens solen kaster sine sidste stråler på det flade vand skiftes både til at få lidt fart, som kan bringe besætningernes mod lidt op, og bådene rundt på banen.

I og med bådene starter i 3 løb, udfolder der sig løbende et kapløb om at fange den sparsomme vind. I løbet udkæmpes kampe, båd mod båd, om placeringer og mulighed for overhovedet at gennemføre i den lette vind. I nuet kan man kun irriteres over, at større både i andre løb stjæler al vind og dræber ethvert momentum, hvilket bare kan noteres på den sorte liste.

Dagen i dag er bare ikke Turbinetøsens dag, og efter at have drevet for strømmen uden mål, startes motoren i det svindende aftenlys. Bedre held næste gang.