DEN742 Turbinetøsen

Som den optimist jeg er, var jeg selvfølgelig ikke klar. Tog derfor et par timer før fri fra arbejde, og nåede at trimme vanterne til perfekt spænding, samt montere de sidste (som de utallige kompromisser tillader) detaljer, og Turbinetøsen er rimelig sejlklar til årets første kapsejlads. Vejret, er selvfølgelig nådesløst koldt og blæsende.

Mens de øvrige “tidlige sejlere” befolker bådene ved broerne, ifører jeg mig varmt sejlertøj. Den sidste halve time inden “go” sidder jeg i båden og nyder livet på havnen og den fantastiske udsigt over fjorden. På engelsk kaldes det vist “a moment of Zen”.

Bent dukker op som eneste anden besætning, og trods vejret haster vi ud til den fælles (for alle løb) start.
Heldigvis klikker storsejlet perfekt fast i i toppen, og så er vi vel klar. Selv om starturet slet ikke får tid til at tælle ned.
Vel nærmest per refleks, ligger vi i læ side af startlinien. Vi er ikke først, og slet ikke forrest uden spiler. Men alligevel dog godt med, sådan på lens og fri af skorstenene fra Tarco.

Vi sejler bane 6. Dvs. ud til første flag, mærke 2, og lidt zigzag tilbage til mål. Trods ingen spiler, er vi godt med ved mærke 2. Turen til rød lysbøje nås på optimalt kryds på 3-4 ben. Det er lettere forvirrende at tjekke konkurrenterne, pga. de nye løb og TA-mål. De sædvanlige konkurrenter synes dog behageligt tæt på eller bag ud.

Kompasbøjerne rundes, og optimal kurs lægges mod mål i åbent farvand og med høj fart. Kun Brasso synes at følge, men en placering kan ikke regnes ud, når vi sådan alle starter i en klump. Men med vores frie position, er der frit løb mod mål.

Det føles på ingen måde koldt. Faktisk nærmest friskt i nedgående forårssol, og med højt humør.
Det var godt vi kom afsted, vejr eller ej. Resultatmæssigt var det Bent, der slog til. Så i det ?

Planerne er store, i løbet af vinteren. Især når man får en vitaminindsprøjtning ved Expressklubbens generalforsamling. I år skal den dælme ha’ gas, og der skal sejles mere end nogensinde. Virkeligheden indhenter dog en, når 1. maj nærmer sig med stormskridt. Hvor blev den vinter dog af, så kold og ubarmhjertig den er?

Skipper her ender som sædvanlig med at være bag ud. De dyre dele, som man har drømt om hele vinteren, er ikke købt, og lak og pensel ligger stadig ubrugt i kælderen.
Et kærkomment halmstrå redder dog situationen: restferie. De sidste feriedage, som skal afholdes inden 1. maj, udgør redningsplanken.

På tredie år gøres Turbinetøsen klar. Rutineret købes bundmaling hos Krøytzer, i år Mille rød (blød maling forstås), og ruller i JemogFix. Diverse kompromisser med arbejdsglæden indgås (de glasfiberskader på kanten når vi nok når det bliver varmere), og fribordet poleres til acceptabelt niveau. Ham fra Den blå Hylde i Stiften MÅ være betalt af udstyrsleverandørerne.

Således klar med ro i sindet,er båden klar til at komme i vandet en solrig torsdag eftermiddag. Til trods for at kommunen er et dumt pengegrisk svin, er havnegutterne flinke, og de løfter og kører behændigt tøsen på plads på vandet.

Loggen er skiftet ud med en mere tidsvarende. Tacktick, trådløs og tjekket. Dog kniber det lidt med tætheden, så vandet fosser på det nærmeste ind. Heldigvis sprøjter det også med velmente råd, så efter at have hævet stævnen med en kran, tætnes transduceren med TEC7.

Så er der en hel weekend til første kapsejlads. Den nye mastefod, som har ligget på loftet 2 vintre, skal altså monteres inden sæsonen, hvilket altså er nu. De planlagte glasfiberreparationer af underlaget blev jo ikke nået i (den kolde) vinter. Men med lidt epoxy-spartel og nogle solide rustfrie skruer, monteres railplåt og u-balk hvor det gamle beslag sad, ca. 6-7 cm fra “krydset” på dækket, og det ser jo kanon ud.

Mens glasfiberspartel er næsten tørt, monteres den nye supermast af det lige så super mandskab, og Turbinetøsen er klar til en ny sæson.

Ja, vi blev klar til kapsejlads. Men hvilken en…

Turbinetøsen har fået ny bådplads, efter eget ønske, da den nye nummerering af bådpladser på bro 1 nærmest flytter os på land. Den nye plads passer perfekt i både længe og bredde af båsen, og der er vand under kølen, en ny fornemmelse.

Vanterne blev strammet efter mål med den nye rigspændingsmåler. Det er helt vildt, så meget der skal strammes. Sallingshornene sad helt skævt, ingen ved hvorfor, så de måtte justeres på øjemål fra en anden bro. Øjet altså.
Diverse liner og fald blev finpudset og udskiftet, og spilerstageholderen på bommen fik et par nye solide popnitter.

Det lykkedes at skrabe en besætning sammen til dagens sejlads. I fineste solskin og rimelig vind, til at starte med.
Starten gik, og med lidt tumult de første meter kom vi godt afsted. Spileren blev sat næsten uden problemer, og ud det gik på bane 3 mod mærke 2. Ved mærket blev vi opmærksomme på, at omsejlingsretningen var ændre ift. sidste år, så mærke 2 blev vendt 2 gange. På vej til næste de mærker blev omsejlingsretningen diskuteret bådene imellem, og de fleste var forvirrede.

Spileren blev sat igen på 3. ben og der kom god fart i båden. Vindes døde med mellemrum, så spileren måtte bommes et par gange før mærket. Vi sejlede lidt vore egne veje for at fange vind. Tilsyneladende gav det gode resultater, og vi avancerede i løbet.

De sidste mærker blev rundet, mens vi rådvilde studerede om de øvrige både gjorde som vi. Det gjorde de fleste, men nogle tog også den korte vej uden at runde bøjerne. Måske kan det forsvares i henhold til de forvirrende omsejlingsretninger, men det så mærkeligt ud.

Men vi kom i mål efter en god sejlads med både fart og god “boat handling”. Så efter at at have pakket båden igen (hvordan er det liiiige det sejl skal rulles…), synes vi at en moleøl var fuldt fortjent.

Således opstemt kan skipper med mere ro i sindet se frem til endnu en god sejlsæson. Mht. gaster, så arbejdes der på, at få en gast fløjet ind fra Portugal. Mere herom senere.

Endelig er vinteren slut, og foråret viser sig med nogle gode uger med sol og varme. Turbinetøsen er klargjort med nænsom hånd, og bør være i topform, eller næsten.

De planlagte forbedringer på mast og rig bliver ikke til noget, da tiden pludselig løber ud og forhandlerne af båddele ikke er til nogen hjælp, nærmest tvært imod. Man skal genkende de ønskede dele ud fra et lille billede i et katalog, og man skal bladre i 5-10 kataloger uden brugbar indholdsfortegnelse, for at se om der er alternativer. De omtalte forhandlere har aldrig hørt om delene, og kan kun hjælpe, hvis man selv har fundet løsningen i et katalog… Men efterhånden har jeg spurgt så mange, at det lysner i min øverste etage, så forbedringerne kan udføres, når der er sparet tid og penge op.

5. maj er 1. kapsejladsaften. Trods god vilje er Turbinetøsen ikke helt klar, og eneste undskyldning er en travl hverdag og et par konfirmationer. En stormvarsel letter lidt på samvittigheden, men da kapsejladsen skydes i gang, er det det fineste vejr. Så starten nydes fra land, og det var så det!

Ydermere viser det sig, at skipperen ikke har styr på sin besætning, så vi ikke er besætning nok til at sejle. Vi er ikke de eneste i samme situation, så der udveksles navne og telefonnumre på mulige gaster på kryds og tværs.

Er vi klar til næste sejlads? Ja, vi er!

Efter en driv våd Øhavet Rundt er denne aften nærmest sensommeragtig. Fladt vand, solskin og høje varmegrader, lækkert.

Starten går med frisk vind. Selvom det kniber lidt med fart i dårlig luft fra de foranliggende, følger vi godt med ud. Det er bane 0. Efter bøje 2 sejles for spiler, og med lidt krydsen i banen lykkes det at få fri luft og trække fra bl.a den lyseblå Granada 27, som gerne tager vores luft. Spilersætningen gik over al forventning, og ved anduvningen tages den sikkert ned igen. Således kæphøje går det for kryds mod bøje 1 ved Kajbjergskoven, hvor vi følger med de hurtigste og trækker fra andre. Tilbage mod grøn bøje sættes spiler igen. Spileren er lidt snoet, men op kommer den og det går med 7 knob.

Resten af benene er zigzak med kryds og spiler, og selv om der er god plads til forbedring med spilersætning, giver tidlig sætning af spilerstage mere ro end sædvanligt. Den kolde øl i havn nydes i den endnu varme solnedgang.

Edit: resultatmæssigt endte vi som nummer 14 overalt, hvilket ikke kan tituleres som et egentlig tilfredsstillende resultat. Sejladsen må have været utrolig tæt, vores oplevede indsats taget i betragtning.

Egentlig fint vejr, men der er middelhøje bølger, så alt sejlertøj og – støvler bliver monteret. Rorsmanden har gnubbet for meget med hånden (på en væg), så han lader os andre i stikken med en sygemelding om ømt håndled.

Starten er lidt kaotisk, men vi starter rimelig midt i feltet. Det bliver ikke mindre kaotisk af, at en L-27 nærmest sejler ind i os og med hoven tone meddeler, at det er os idioter, der er galt på den. Vi må hjem og tærpe Jesper Banks “Kapsejlads efter Bogen”.

Det er bane 5, så vi skal ud til anduvningsbøjen. Vi får sat spileren, men båden vil ikke rigtigt tage fart. Bølgerne stopper os gang på gang, og det er som om spileren falder ned hver gang vi stoppes af en bølge. Noget gør vi galt, helt galt. Så vi runder midtfarvandsbøjen nærmest som sidste båd.

De næste ben forløber rimelig smertefrit, men det lykkes os aldrig at indhente det tabte. Vi slutter som nr. 14 ud af 19 startende både, og sejler stille i havn i mørket.

Det er første sejlads efter ferien. Vi er på plads og får en god start.

Banen er nummer 2, så det er en med den del ben og frem og tilbage mellem mærkerne. Det føles som en god tur uden problemer, men der er ikke meget andet at bemærke. Og vi er da også i mål efter kun 1 time og 26 minutter.

Vi får en 5. plads, hvor svært kan det være? At der så er flere konkurrenter, der stadig er på ferie, er jo ikke vores fejl

Vejret er nogenlunde som i sidste uge, solrigt og blæsende, men da vinden kommer fra vest er vandet helt fladt. Vi går, efter nogen diskussion, efter det bagbord mærke i dag. I starten kommer vi til at ligge nummer 3 ved mærket, og kan højlydt undres over, at Chip kan komme så tæt på linien uden at tyvstarte …

Det er bane 0, som via mærke 2 går direkte til anduvningsbøjen. Der kommer god fart i båden, og det lykkes at holde de omkringliggende både bag os, og endda at trække lidt fra dem. Efter runding af anduvningsbøjen går det mod mærke 1 nede ved Kajbjerg. Dette ben er en fornøjelse at sejle, når man er foran i feltet. Der er ro på, man kan studere de aller foreste, og nyde synet bag ud, hvor også de store både melder sig. Det er dog svært at se mærke 1, så kursen bliver korrigeret nogle gange. Der måtte også lige et par kryds til, før vi kunne runde mærket på lovlig vis.

Det går rundt om den store grønne lysbøje, og skulle derefter mod den røde. Det kneb dog med at huske alle de bøjer (!), så kursen blev lagt mod nordbøjen. Det viste sig dog at være nærmest en fordel, da vi slap for så mange vendinger mod den røde bøje.

Kompasbøjerne bliver rundet i fin stil. Rutinen er indtruffen, og vinden løjer en smule. Den grønne styrbordbøje foran havnen skal vendes som den sidste, og vi må konstatere at vi ikke når Chip (Albin Express) og Freetime (Impala 27), men ellers er vi rimelig godt fremme i feltet. Rosita (Larsen 28) når lige i mål foran os, da vi må slå et slag for at komme over stregen, men pga. bådenes mål er vi alligevel minutter foran dem i regnskabet.

Vi ender som henholdsvis nummer 4 i løbet og nummer 7 overalt, men til forskel fra andre sejladser er der mange (18 både) til start denne aften, så der er mange bag os. Og Freetime når ikke at pakke båden før vi er kommet ind …

Endnu en solskinsdag på fjorden. Besætningen er fuldtallig i dag, og alle er opsat på at give den gas. Det sædvanlige rutine med at tøffe ud af havnen for motor, sætning af sejl og vurdering af om “den der spiler” skal op i dag gennemføres. Det er bane 7 med rimelig hård vind fra nordvest, så ingen spilerstart. Vi sejler frem og tilbage ved styrbord mærke, som er rorsmandens favoritmærke. Med 1 ½ minut til start skal vi lige lave den sidste runde, men kan ikke vende tilbage til startlinien, da Gaia fra næste løb allerede nu vil frem til startlinien og kigge. Således knotne starter vi, nu noget forsinket.

De første ben klares i fin stil, og da vi når til at skulle ud at runde anduvningsbøjen har vi hentet noget af det tabte. Bølgerne er rimelig høje, og der er med korte mellemrum nogle voldsomme pust. Disse pust er meget lokale, så vi kan se på bådene foran hvornår vi cirka kommer til at ligge ned.

Trods den hårde vind runder vi nogenlunde perfekt ved anduvningsbøjen. Det er godt vi er 4 mand i båden, da der er brug for alle arme og kræfter. Herfra går det direkte i mål. Vi kommer i mål med den forreste gruppe, men pga. vore mål ender vi et stykke længere nede på listen. Men en sjov sejlads hvor der var god mulighed for at bruge både krop og snedighed.

Selv i havnen piber vinden i riggen. Solen skinner, men vinden står hårdt fra sydøst, og ikke mange sjæle bevæger sig på havnen. Vi tøjrer sejlene og går ud for motor, som sædvanlig i denne sæson. Sejlene flås op, og straks er vi på; det er umuligt at gemme sig i det vejr.

Første start går uden at vi næsten bemærker det. Det er svært at høre skud fra land. Cirka ved vores startprocedures start, er vi klar ved starturet, og vi formår at starte uret præcist på de 5 minutter. Herefter er det dog en kamp at krydse rundt i startområdet, da enhver vending ubarmhjertigt sker for fuld vindstyrke.

Vi er ikke mange på banen, og selv om der er god plads, kommer vi for sent over stregen, men stadig som nummer 3. Det er bane 5, samme som sidst, men med fuld fart “knækker” vi kun over tilskynnet af Trine, der er ved at vædre det røde fyr pga. os. Derved går det op for hele besætningen, at den første grønne bøje udenfor havnen udgør første ben. Peter i Impala 27 er ikke så heldig således at blive vækket, så han ræser ud på fjorden, dermed vender vi den grønne bøje som nr. 2 i vores løb…

Nordbøje og derefter grøn bøje ved indsejlingen til Lindholm udgør de næste ben, som besejles i stormløb. Derefter på lens om rød bøje, hvorefter vi går efter at få læ under Slipshavn, på vej ud mod midtfarvandsbøjen.
På vejen mod Slipshavn udføres studier i holdninger til “lavt vand” og “kanten”. Er der lavt vand på grænsen, eller 1 meter vand før grænsen. Og skal man gå ud fra, at der er store sten på kanten ?
Rorsmanden kører konservativt, og vi tager 3 vendinger på vejen mod Slipshavn, med deraf sandsynlige tab. Det er vist her 10 års erfaring på fjorden tæller…

Vi sejler nu i åbent hav mod midfarvands- (anduvnings-) bøjen. Vi lukker nedgangen ned til salonen, da der er meget høje bølger, og vi ønsker ikke at gå ned på en sindsyg bølge. Ret efter åbner den foreste luge sig op for vinden; den er slet ikke skruet til! En mand kæmper sig gennem en salon, hvor ALT er væltet ud fra skabene, og får lugen lukket til, med tilhørende knups på vejen.

Vi vender som næstsidste båd om midtfarvandsbøjen, kun Baryl fra næste løb er bag, ikke godt. Vores forsejl “hænger i gardiner”, men kan det virkelig være årsagen i det vejr? Mod flag 1 kører vi på lens. GPS’en svinger mellem 4,5 og 9,7 knob, afhængig af om vi skubbes af en bølge. 9,7 er hurtigt, men som sindsyge sejlere burde vi måske have sat spileren på det ben ?

Mod flag 2 er fok i top, og vi kører halvvind mod flag 2. Vi er noget bag ud stadig, men henter gradvist.
Efter flag 2 er det nærmest lens i mål. Som sædvanlig kunne vi have hentet placeringer, hvis benene havde være længere. Vi må til at være mere vågne efter starten.

Vi ender som nummer 7 ud af 12 overalt, hvor folkebådene ikke uventet er i front. Egentlig god placering. Det er dog en gåde, hvordan den L-27, Trine, kan sejle så godt ift. os, bortset fra at de må være dygtige…