Som den optimist jeg er, var jeg selvfølgelig ikke klar. Tog derfor et par timer før fri fra arbejde, og nåede at trimme vanterne til perfekt spænding, samt montere de sidste (som de utallige kompromisser tillader) detaljer, og Turbinetøsen er rimelig sejlklar til årets første kapsejlads. Vejret, er selvfølgelig nådesløst koldt og blæsende.
Mens de øvrige “tidlige sejlere” befolker bådene ved broerne, ifører jeg mig varmt sejlertøj. Den sidste halve time inden “go” sidder jeg i båden og nyder livet på havnen og den fantastiske udsigt over fjorden. På engelsk kaldes det vist “a moment of Zen”.
Bent dukker op som eneste anden besætning, og trods vejret haster vi ud til den fælles (for alle løb) start.
Heldigvis klikker storsejlet perfekt fast i i toppen, og så er vi vel klar. Selv om starturet slet ikke får tid til at tælle ned.
Vel nærmest per refleks, ligger vi i læ side af startlinien. Vi er ikke først, og slet ikke forrest uden spiler. Men alligevel dog godt med, sådan på lens og fri af skorstenene fra Tarco.
Vi sejler bane 6. Dvs. ud til første flag, mærke 2, og lidt zigzag tilbage til mål. Trods ingen spiler, er vi godt med ved mærke 2. Turen til rød lysbøje nås på optimalt kryds på 3-4 ben. Det er lettere forvirrende at tjekke konkurrenterne, pga. de nye løb og TA-mål. De sædvanlige konkurrenter synes dog behageligt tæt på eller bag ud.
Kompasbøjerne rundes, og optimal kurs lægges mod mål i åbent farvand og med høj fart. Kun Brasso synes at følge, men en placering kan ikke regnes ud, når vi sådan alle starter i en klump. Men med vores frie position, er der frit løb mod mål.
Det føles på ingen måde koldt. Faktisk nærmest friskt i nedgående forårssol, og med højt humør.
Det var godt vi kom afsted, vejr eller ej. Resultatmæssigt var det Bent, der slog til. Så i det ?
Endelig er vinteren slut, og foråret viser sig med nogle gode uger med sol og varme. Turbinetøsen er klargjort med nænsom hånd, og bør være i topform, eller næsten.
Vejret er nogenlunde som i sidste uge, solrigt og blæsende, men da vinden kommer fra vest er vandet helt fladt. Vi går, efter nogen diskussion, efter det bagbord mærke i dag. I starten kommer vi til at ligge nummer 3 ved mærket, og kan højlydt undres over, at Chip kan komme så tæt på linien uden at tyvstarte …
Det går rundt om den store grønne lysbøje, og skulle derefter mod den røde. Det kneb dog med at huske alle de bøjer (!), så kursen blev lagt mod nordbøjen. Det viste sig dog at være nærmest en fordel, da vi slap for så mange vendinger mod den røde bøje.
Endnu en solskinsdag på fjorden. Besætningen er fuldtallig i dag, og alle er opsat på at give den gas. Det sædvanlige rutine med at tøffe ud af havnen for motor, sætning af sejl og vurdering af om “den der spiler” skal op i dag gennemføres. Det er bane 7 med rimelig hård vind fra nordvest, så ingen spilerstart. Vi sejler frem og tilbage ved styrbord mærke, som er rorsmandens favoritmærke. Med 1 ½ minut til start skal vi lige lave den sidste runde, men kan ikke vende tilbage til startlinien, da Gaia fra næste løb allerede nu vil frem til startlinien og kigge. Således knotne starter vi, nu noget forsinket.
Selv i havnen piber vinden i riggen. Solen skinner, men vinden står hårdt fra sydøst, og ikke mange sjæle bevæger sig på havnen. Vi tøjrer sejlene og går ud for motor, som sædvanlig i denne sæson. Sejlene flås op, og straks er vi på; det er umuligt at gemme sig i det vejr.
Seneste kommentarer